Nomenklatur

Absorption

Opsugning. Optagelse. Ved en absorption trænger et
stof ind i et andet stof, hvor det fastholdes. F.eks. er
opsugning af en væske i et porøst, fast stof og opløsning
af en luftart i en væske absorptionsprocesser.

Adhæsion

En væskes eller et plastisk stofs vedhængning til et fast
stofs overflade.

Adsorption

Vedhængning af en luftarts, en væskes eller et i en
væske opløst faststofs molekyler til overfladen af et fast
stof, som de er i berøring med.
Det karakteristiske ved adsorption er, at de adsorberede
molekyler kun befinder sig på overfladen af det faste
stof. Trænger molekylerne ind i det faste stof, betegnes
processen absorption.

Afbinding

a. Ændring af et bindemiddels egenskaber ved fordampning
af flygtige bestanddele.

b. Vandafgivelse fra en emulsion under og efter brydningen.
Under denne proces kan der opstå adhæsion
f.eks. mellem stenmateriale og de gradvis koagulerede
og sammensmeltede bindemiddelpartikler fra
emulsionen.

Afdækning

Anbringelse af beskyttelseslag mod mekaniske og/eller vejrmæssige påvirkninger.

Afretning

Udjævning af et underlag

Afstrøningsmateriale

Et finkornet materiale, der påføres tagpap for at hindre
sammenklæbning i rullen.

APP

Ataktisk Polypropylen er en plastpolymer, som kan tilsættes
bitumen. (Se også Bitumen).

Armering

Baneformet materiale, som danner kerne i tagpap. Kaldes
også stammen. Armeringsmaterialet kan være filt,
væv eller folie af glasfibre, polyesterfibre, plastfolie eller
metalfolie. Kombinationer af disse råvarer er almindeligt
forekommende.

Asbest

Asbest er et tavet mineral (calcium-magnesium-jernsilikat).
Asbeststøv er farligt at indånde. Er i dag forbudt at
anvende.

Asfalt

Betegnelsen asfalt benyttes i Icopal Håndbog om bitumen
iblandet mineralske bestanddele som f.eks. filler.
(Se også Bitumen).
(Se i øvrigt indledningen til nomenklaturen).

Asfaltemulsion

Se Emulsion.

Asfalténer

Dispergerede, stærkt kulstofholdige bestanddele af bitumen.
Asfalténindholdet bestemmes som den del af en
bitumen, der er opløselig i et opløsningsmiddel, der f.eks.
kan være mættede kulbrinter eller diethylether.
Asfalténindholdet er afhængigt af det anvendte opløsningsmiddels
art.

Asfaltharpikser

Harpiksagtige bestanddele af bitumen. Antages at virke som beskyttelseskolloid for asfalténer.

Asfaltimprægnering

Imprægnering med varm bitumen

Asfaltkit

Tætningsmasse på bitumenbasis, se også Tagkit.

Asfaltmastic

Støbeasfalt bestående af bitumen, filler og sand. Udstøbes
ved høj temperatur.

Asfaltopløsning

Se Bitumenopløsning.

Asfaltpap

Se Tagpap.

Banket

Forhøjning på flade tage, som hæver tagdetaljer over tagfladens niveau (f.eks. ovenlys).

Bestrøningsmateriale

Et kornet, mineralsk produkt - oftest skiferflager - som anbringes på tagpaps overflade for at beskytte den underliggende asfalt mod især solens uv-bestråling.

Bitumen

Bitumen er et sort-brunt termoplastisk stof, som fremkommer som et restprodukt ved raffinering af jordolie.

Bitumen er en naturlig del af de fleste råolier (jordolier), hvori den findes opløst i de lettere olier.

Naturasfalt forekommer nogle få steder, hvor jordolien er trængt op til jordoverfladen, og de lette olier er fordampet. De bedst kendte naturasfalter er Trinidadasfalt og Gilsonite.

Oliebitumen (jordoliebitumen) udvindes fra råolie ved afdestillering af olier, som oparbejdes til forskellige jord­olie­destillater.

Det resterende produkt benævnes destilleret bitumen eller straight run bitumen, som kan være af forskellig konsistens. De hårdest vakuumdestillerede bitumener kaldes højvakuumbitumen (HVB).

For destilleret bitumen er der et ret lille temperaturinterval mellem brudpunkt og blødgøringspunkt. Dette interval kan øges ved at oxidere bitumen, det vil sige blæse luft igennem meget varm bitumen. Herved fås oxyderet (blæst) bitumen.

Bitumen er i hovedsagen en blanding af højmolekylære kulbrinter, som normalt opdeles i asfalténer, asfaltharpikser og asfaltolier.

Bitumens sammensætning er afhængig af råolie, destillation og oxidation. Stabiliteten kan bedømmes efter flere metoder. For eksempel kan foreneligheden (kompatibiliteten) mellem to bitumener måles ved oliensistest (se denne).

Modificeret bitumen er en fællesbetegnelse for bitumen, hvis egenskaber er ændret ved tilsætning af organiske stoffer. Bitumen tilsat elastomer eller plastmateriale, der radikalt ændrer bitumenens temperaturfølsomhed og egenskaber, betegnes på følgende måder:

Elastomerbitumen er bitumen tilsat en termoplastisk elastomer, som f.eks. SBS = Styren-Butadien-Styrencopolymer. Elastomerbitumen har overvejende elastiske egenskaber. SBS-bitumen har specielt gode kuldetekniske egenskaber.

Plastomerbitumen er bitumen tilsat termoplast som f.eks. APP = Ataktisk Polypropylen. Plastomerbitumen er termoplastisk uden elastiske egenskaber. APP-bitumen har specielt gode varmetekniske egenskaber.

Polymerbitumen er et fællesudtryk for Elastomerbitumen og Plastomerbitumen. SBS-polymerbitumen indeholder normalt 12-15% SBS. APP-polymerbitumen indeholder tilsvarende normalt 25-30% APP.

Bitumenemulsion

Se Emulsion.

Bitumenopløsning

Opløsning af bitumen i flygtigt organisk opløsningsmiddel.

Bitumenpap

Se Tagpap.

Bitumenplade

Se Membraner.

Bituminøs

Materiale, der indeholder bitumen, se dette.

Blister (Blærer)

Små halvkugleformede uregelmæssigheder, som kan dannes på tagpaps overflade.

Blokasfalt, blokbitumen

Se Klæbeasfalt.

Blæst bitumen

Se Bitumen.

Blødhedspunkt

Se Smeltepunkt K og R.

Brudpunkt efter Fraass

Den temperatur, ved hvilken et tyndt lag af et stof, fastsmeltet til et stålblad, brister, når bladet bøjes til en bestemt bue (standardiseret prøvningsmetode).

Brydning

Udfældning af de emulgerede partikler i en emulsion, hvorved emulsionstilstanden helt eller delvis ophører.

Built-up tagdækning

En tagdækning på flade tage bestående af flere lag tagpap, afsluttet med et lag søsten (16-35 mm) eller lignende.

Centipoise 

En viskositetsenhed. 1 centipoise (cP) = 1/100 poise. Vands viskositet ved stuetemperatur er ca. 1 cP.  

Centistoke 

En viskositetsenhed. En væskes viskositet i centistoke er lig viskositeten målt i centipoise, divideret med væskens massefylde.  

Copolymer 

Polymerer bestående af flere kemiske stoffer, f.eks. SBR (Styren-Butadien-gummi)

Cracking 

Nedbrydning ved høj temperatur af organiske bestanddele, for eksempel jordolieprodukter.
Cracking resulterer i fremkomsten af stoffer med lavere molekylvægt end udgangsmaterialet.

Cutbacking 

Tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel til et bitumenprodukt.

Dampbuler 

En luftfyldt lomme under eller i tagdækningen. Opstår på grund af indesluttet fugt.  

Dampspærre
(Dampbremse) 

Et vanddampbremsende lag, som anvendes i forbindelse med varmeisolering for at nedsætte risikoen for ophobning af fugt i denne. 

Destilleret bitumen
(Uoxideret bitumen) 

Se Bitumen.

Diffusion 

Se Vanddampdiffusion.

Diffusionsbremse 

Se Dampspærre.

Duktilitet         
(Strækkelighed) 

Den længde i cm, hvortil et i en standardform udstøbt prøvelegeme kan strækkes under standardiserede forsøgsbetingelser uden at bryde.

Dækbitumen 

Det øverste bitumenlag i en built-up tagdækning, hvorpå stenmaterialet udlægges.  

Dækmasse 

Se Overfladebitumen.

Elastomerbitumen 

Se Bitumen.   

Emulgator
(Emulgeringsmiddel) 

Et stof, der anvendes i forbindelse med emulsionsfremstilling for at lette emulgeringen og for at gøre emulsionen holdbar (se emulsion).

Emulsion 

Et system af to væsker, hvoraf den ene er fordelt som dråber i den anden.
Bitumenemulsion består af bitumenpartikler emulgeret i vand under anvendelse af en passende emulgator.

Englergrad 

En viskositetsenhed, der anvendes, når viskositeten måles i et Englerviskosimeter. 

Fast klæbemasse 

Se Klæbebitumen.  

Filler (fyldstof) 

Stenmel eller andet mineralsk stof med stor finhed. Tilsættes bitumen for at forbedre egenskaberne.

Flammepunkt 

Ved en væskes flammepunkt forstås den laveste temperatur, ved hvilken væsken under standardiserede forsøgsbetingelser afgiver en dampmængde af en sådan størrelse, at det luftblandede damplag over overfladen ved antændelse danner en flamme, som umiddelbart derefter slukkes.  

Fluxning 

Tilsætning af tungtflygtige olier til bitumenprodukter, hvorved viskositeten og dermed smeltepunktet varigt nedsættes.

Forsegling 

Tætning af fuger, overlæg eller sammenskæringer mellem tagdækning og tilstødende bygningsdele.

Forstrygningsmiddel 

Se Grunder.

Fraass 

Se Brudpunkt.

Fugeasfalt 

Asfaltkomposition, som er særligt egnet til udfyldning og tætning af fuger.

Fuldklæbning 

Klæbning af tagpap- og membranbaner, isoleringsplader m.v. på hele fladen.

Fyldstof 

a. Filler. Se dette.

b. Tavet materiale af mineralske eller organiske fibre.

Gasolie 

Se Jordolie-destillater. 

Gilsonite 

Hård naturasfalt uden indhold af mineralske bestanddele. 

Glasfilt
(Glasvlies) 

Armeringsmateriale til tagpap, bestående af et tyndt lag sammenlimede glasfibre. (Se også Armering). 

Glasvæv 

Armeringsmateriale til tagpap og membranbaner, bestående af sammenvævet glasfibergarn. (Se også Armering). 

Glidning 

Forskydning af tagdækning som helhed i nedadgående retning.

Grat 

Linien mellem to tagflader, der mødes i et udadgående hjørne. 

Gratbane 

Tagpap, der placeres over graten på et tag. 

Grunder 

Bitumenopløsning, i reglen tyndtflydende, til første strygning af underlaget for at binde eventuelle løse partikler og for at skabe god kontakt mellem underlaget og det efterfølgende lag. 

Højvakuumbitumen 

Destilleret bitumen, underkastet en ekstra destillation ved høj temperatur og lavt tryk til fjernelse af tungtflygtige olier.

Imprægnering 

Behandling af armeringsmaterialet i tagpap og membraner med varm, tyndtflydende bitumen, således at fibrene omhylles, og hulrum mellem fibrene udfyldes.

Inddækning 

Afslutning af tagdækning i forbindelse med kanter, hjørner og gennembrydninger på taget (skorsten, ventilationshætter, ovenlys m.m.).

Jordolie 

Naturligt forekommende mineralske olier, der hovedsagelig består af kulbrinter.

Jordolie-destillater 

Ved destillation af jordolie fås bl.a.

Destillat: Benzin-destillater | Kogepunktsinterval : 30-210°C | Massefylde: 0,62-0,79 kg/l

Destillat: Terpentin | Kogepunktsinterval : 150-200°C | Massefylde: 0,78 kg/l

Destillat: Petroleums-destillater | Kogepunktsinterval : 150-300°C | Massefylde: 0,78-0,83 kg/l

Destillat: Gasolie-destillater | Kogepunktsinterval : 190-360°C | Massefylde: 0,82-0,92 kg/l

Destillat: Bitumen | Kogepunktsinterval : over 360°C | Massefylde: ca. 1,0 kg/l

Kapillaritet 

Et materiales evne til opstigning af væske i rør eller porer med meget lille indvendig diameter som følge af væskens overfladespænding. 

Klæbebitumen 

Ren bitumenblok med så højt smeltepunkt, at den er fast ved stuetemperatur.

Anvendes opvarmet til ca. 200 °C til klæbeformål.

Klæbeforbedrer 

Et stof, der tilsat et bindemiddel forøger dettes klæbeevne. Aktiv klæbeforbedrer gør et bindemiddel i stand til at fortrænge vand fra f.eks. en våd stenoverflade. Passiv klæbeforbedrer giver et bindemiddel forøget modstandsevne mod at blive fortrængt af vand fra et stenmateriale, der i tør tilstand er omhyllet med bindemidlet. 

Klæbemasse 

Se Klæbebitumen.

Klæbning 

Se Fuldklæbning og Punktklæbning.
Se Brudpunkt efter Fraass.

Koldflydende asfalt

Asfalt, som er gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel (cutbackasfalt).

Koldflydende bitumen 

Bitumen, som er gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel.

Kompatibilitet 

To bitumener siges at være kompatible, når der ved længere tids kontakt ikke udskilles olieagtige bestanddele i grænsefladen mellem dem. (Se Oliensistest)   

Krakelering 

Overfladiske revnedannelser, som danner et netlignende mønster.   

Krakning 

Se cracking.

Lunke 

Lokal afvigelse fra et tilstræbt fladeprofil, der kan give mulighed for vandansamling.

Malténer 

Fællesbetegnelse for asfaltolier og asfaltharpikser.

Membraner 

Et materiale til vandisolering bestående af bitumenimprægneret armeringsmateriale, som dobbeltsidigt er belagt med et asfaltdæklag (overfladeasfalt). Membranen kan eventuelt have et indlæg af metalfolie.

Membranisolering 

Isolering mod vandtryk.

Migrering

Vandring af olieagtige bestanddele fra et materiale til et andet. Drivkraften er forskel i fysisk-kemisk potentiale for den vandrende bestanddel. 

Mineralfilt

Se Glasfilt. 

Murpap 

Asfaltpap i strimmelform til fugtisolering af mur mod grundfugt. 

Naturasfalt 

Asfalt, som forekommer i naturen. Findes som regel i blanding med faste, mineralske stoffer. (Se Bitumen).

Oliensistest 

Prøvningsmetode til måling af kompatibiliteten (tendens til olieudskillelse) mellem to bitumener.

Optørring 

Tørring af underlag, inden grunding eller klæbning udføres.

Overfladebitumen 

Det øvre lag af tagdækningsmaterialet, hvori bestrøningsmaterialet bliver nedvalset og fastholdt.

Overlæg 

Det stykke, hvormed en tagpapbane overlapper en anden.

Oxyderet bitumen
(blæst bitumen)

Se Bitumen.

PAM-værdi 

Enhed for modstand mod vanddampdiffusion. Se dette. 

Penetration 

Penetrationen, der er et mål for et materiales konsistens, er den dybde (i tiendedele millimeter), hvortil en standdardnål synker ned i materialet under nærmere fastlagte forsøgsbetingelser. Normalt måles penetration ved en temperatur på 25 °C.  

Penetrationsindex 

Et udtryk for en bitumens temperaturfølsomhed. PI beregnes ud fra bitumenens penetration og blødgøringspunkt.  

Plastomerbitumen 

Se Bitumen.   

Poise 

Se Centipoise. 

Polycarbonat 

Et termoplastisk materiale med gode egenskaber mht. ældning, varmebestandighed og slagstyrke.

Polyesterfilt (-vlies) 

Armeringsmateriale til tagpap og membranbaner.
Filten består af sammenbundne polyesterfibre. (Se også Armering).

Polymerbitumen 

Se Bitumen.

Primer 

Se Grunder.  

Punktklæbning 

Pletvis klæbning af tagpap og membraner, isoleringsplader mv. F.eks. 5 pletter a 400 cm2/m2 jævnt fordelt (ca. 20 %).

PVC 

PolyVinylChlorid. PVC er et termoplastisk materiale med mange anvendelsesmuligheder (folier, vinyltapeter, rør, tagplader, tagrender, profiler etc.). PVC har gode egenskaber mht. brand på grund af chloridindholdet. Blødgøringspunktet på 82 °C gør, at materialet nedbrydes ved f.eks. kraftig solopvarmning. Egenskaber ved færdigvarer kan varieres ved tilsætning af blødgøringsmidler, de såkaldte phthalater, der er miljømæssigt omdiskuterede.

Rygbane 

Tagpapstrimmel, der anbringes midt over tagryggen. 

SBS 

Styren-Butadien-Styrencopolymer er en gummipolymer, som tilsættes bitumenen. (Se også Bitumen).

Shingles 

Faconstykker, udskåret af tagpap med bestrøning, til udlægning i specielle mønstre.

Skotrende 

Rende mellem to skrå tagflader.

Skridning 

Forskydning af de enkelte lag i tagpap eller af de enkelte tagpaplag i en tagdækning i forhold til de øvrige lag. 

Smeltepunkt K og R 

Den temperatur, ved hvilken et termoplastisk materiale bliver så blødt, at det, udstøbt i en ring af standardiserede dimensioner, under standardiserede forsøgsbetingelser, synker ned under belastning af en stålkugle (Kugle- og Ringmetoden).

SRI 

Angiver tagets evne til at afvise solvarme målt i form af temperaturstigninger. Det er defineret således, at en standard sort (reflektans 0,05, emittans 0,90) er 0, og en standard hvid (reflektans 0,80, emittans 0,90) er 100. 

Stern (sternbræt) 

På højkant anbragt plade eller bræt som afslutning for tagbeklædningen, som regel fastgjort for enden af spærene. 

Straight bitumen 

Se Bitumen. 

Stribesvejsning 

Se svejsning. 

Stoke 

Se Centistoke. 

Strækkelighed 

Se Duktilitet. 

Stød 

Tæt samling uden overlæg af to tagpapbaner. 

Støvbinder 

Se Grunder. 

Syntan 

Akrylat-coatning som skillelag mellem bitumenlag eller erstatning for sand. 

Svejsning 

Opvarmning af svejseasfalten med gasbrænder eller lignende, hvorved asfalten bliver klæbende (fuld- eller stribesvejsning). 

Sømløs dækning 

Dækning, hvor den enkelte bane sømmes i bagkanten, således at alle søm skjules af den efterfølgende banes overlæg. Baner oplægges normalt parallelt med brædder. 

Tagbrønd 

Brønd til indvendig afvanding af fladt tag. 

Tagfod 

Laveste udvendige afslutning af en tagflade.  

Taghældning 

Den vinkel, tagfladen danner med vandret plan. Taghældningen udtrykkes normalt som forholdet mellem højde og vandret længde (h/l). 

Tagkit 

Koldflydende plastisk asfaltmasse indeholdende fibre. 

Tagpap 

Tagpap er et tagdækningsmateriale bestående af bitumenimprægneret armeringsmateriale, som dobbeltsidigt belægges med asfalt eller bitumen. På overfladen kan anbringes bestrøningsmateriale. Som armeringsmateriale benyttes filt eller væv af organiske eller uorganiske fibre. Eventuelt kan anvendes foliemateriale. 

Tagpapsøm 

Galvaniserede søm med stort hoved, der ved 25 mm tagbrædder skal være type 25/25 og ved tyndere brædder tilsvarende kortere. 

Tagryg 

Mødelinje for 2 tilstødende flader på toppen af et tag. 

Teglunderlag 

Se Undertag. 

Termoplastisk

Et termoplastisk stof kendetegnes ved, at det ved opvarmning bliver gradvis blødere og mere plastisk, og at det ved efterfølgende afkøling igen går over i sin oprindelige tilstand. Under opvarmningen sker ingen kemiske forandringer, og processen kan derfor gentages. 

Tjære 

Tjære fremkommer ved tør destillation af stenkul eller træ, især nåletræ (finsk tjære). Tjære og tjæreholdige produkter anvendes ikke længere i forbindelse med tagdækninger. 

TPO

TermoplastiskPolyOlefiner (typisk blandet med PP eller PE samt additiver). 

TPU 

TermoplastiskPolyUretan, en kemisk stofgruppe, der dækker over mange forskellige polymerer alle med uretan (-secNH-CO-OR-grupper). 

Trinidadasfalt 

Naturasfalt, der findes i en asfaltsø på øen Trinidad. I renset tilstand - som Trinidadpuré - indeholder den ca. 55 % bitumen og ca. 45 % yderst finkornede uorganiske bestanddele.  

Trykudligning 

Udligning af lokale overtryk under tagdækningen til yderluften gennem f.eks. luftspalter eller hætter. 

Trækstyrke 

Trækstyrken for et materiale, f.eks. tagmembran/-pap, er det træk, en prøvestrimmel kan belastes med, før brud finder sted. Trækstyrken måles under standardiserede forsøgsbetingelser. 

Tætningsmasse 

En pastaagtig opløsning af bitumen, tilsat tavestoffer og/eller finkornede, mineralske fyldstoffer. 

Undertag 

Vandtæt underlag for tagsten og skifer, bestående af f.eks. asfaltimprægneret pap, som anbringes mellem lægter og spær med det formål at hindre slagregn eller fygesne i at trænge ind på loftet. 

Vanddampdiffusion 

Vanddamps vandring gennem f.eks. en væg eller en membran, når vanddamptrykket (partialtrykket) er større på den ene side end på den anden side. Væggen eller membranens modstand mod vanddampens vandring måles som PAM-værdi eller Z-værdi (SI-enhed).
Z-værdi = 0,48 × PAM-værdi. 

Ventilation

(af tagkonstruktioner)Luftskifte i forbindelse med varmeisolering med det formål at holde isolering og konstruktion tør. Det er normalt tillige nødvendigt, at der etableres en dampspærre på isoleringens indvendige, varme side.

Vindskede 

På højkant anbragt plade, bræt eller metalprofil fastgjort langs kanten af gavlen som afslutning for tagbeklædningen. 

Vindtæt pap 

Vindtæt pap er diffusionsåben, men tæt mod vind og slagregn. Vindtæt pap anvendes på den kolde side af isoleringen i en bygningskonstruktion. 

Viskositet 

Et mål for en væskes tykt- eller tyndtflydenhed.
Lav viskositet: tyndtflydende, høj viskositet: tyktflydende.